Hastrup Eventing

- Tilbyder alt det bedste indenfor militarysporten

Airbag & andet udstyr

Med udgangspunkt i livslang erfaring, har vi samlet det bedste til den seriøse militaryrytter, som går op i kvalitet og sikkerhed. Vi har også andet udstyr til hest og rytter. Finder du ikke det du søger på shoppen, så spørg endelig da vi kan skaffe det meste.

Om Helite Airbag: bygget for at sikre comfort, sikkerhed og trykhed. Det er ikke kun militaryryttere der benytter sig af at ride med Airbag. Helite og Point two er efter min mening markedets bedste med en super udløsningstid på under 0,1 sekund – Når det gælder rytterens sikkerhed må man ikke gå på kompromis.

træning & undervisning

Hos Mia kan du få træning og undervisning uanset hvilket niveau du eller din hest er på. Mia har stor erfaring i at træne ryttere og equipager op fra begynderniveau til elite-militaryryttere, som vinder mesterskaber og deltager til internationale stævner.

Jeg elsker mit job som underviser, så længe der er udvikling betyder det ikke noget hvilket niveau jeg underviser på. Derfor underviser jeg alt fra begyndere til den erfarende internationale rytter.

Uddannelse & tilridning

Mia deltagere i konkurrencer på alle niveauer lige fra de lokale stævner med unghestene, som er under uddannelse til internationale mesterskaber med top elitehestene.

Hver hest er forskellig og hvert niveau byder på forskellige udfordringer. Enhver hest du rider på vil derfor lære dig noget nyt om dig selv og den udfordring I sammen står overfor, som du kan tage med dig videre. Det er også netop det, som gør ridningen så fantastisk – du vil aldrig stoppe med at lære og udvikle dig.

Mia har også mange års erfaring i tilridning og uddannelse af heste og ponyer og kan hertil hjælpe dig med køb og salg.

Kurser & foredrag

Mia kan bookes til at afholde fokuseret spring eller militarykurser tilpasset netop dit og din hests niveau. Hun kan også bookes til foredrag i din lokale stald/rideklub om f.eks. fodring, livet som eliteudøver, konditionstræning, genoptræning mv.

Kontakt Mia direkte, hvis du ønsker at finde en skræddersyet løsning, som passer til netop dit behov.

Equifirst

Equifirst har siden 2016 samarbejdet om at fodre mine heste optimalt. det er præstations foder, der har gjort min hverdag nemmere og mine heste bedre!

Saddlefitter.dk

Charlotte fra saddlefitter.dk sørger for tilpasning af sadlerne. En dygtig sadelmager er essentielt for at både jeg og hestene kan præstere. Charlotte har fået mig til at forelske mig stort i det engelske sadelmærke Jeremy Rudge! et sadelmærke hvor man får virkelig kvalitet for pengene.

om Hastrup Eventing

Ridning - Træning - Undervisning - Banebygning - Foredrag - Officials - Rideudstyr

Hos Hastrup Eventing beskæftiger vi os med næsten alt indenfor military. Mia rider stævner på 3* niveau, herunder har hun haft to heste kvalificeret til de store internationale mesterskaber. I blandt mange sejre vundet Nordisk mesterskab. Staldens tophest Constantin M var kvalificeret til OL i Rio, men desvære ikke udtaget, han har desuden deltaget i to Europamesterskaber første gang i 2015 og igen i 2017. Foruden undervisning, træning stævner og ridning, forhandler vi udstyr til både hest og rytter. Tanken var fra starten at forhandle det udstyr til militarysporten man ikke kunne få i andre butikker. Efterhånden kan man dog, heldigvis, få en del militaryudstyr i landets rideudstyrsbutikker. Primært beskæftiger vi os dog med træning af så vel hest som rytter. Både i dressur, som Karin tager den primære del i, mens Mia i særdeleshed beskæftiger sig med spring og terræn. Mia har været landstræner i 2013-2014 for pony men valgte at opsige stillingen i 2015 pga. satsning på egen sport, hun er dog stadig tilknyttet holdet for pony og bruttotruppen for junior youngrider på freelance basis. Sidst men ikke mindst har hele teamet en meget aktiv rolle på terrænbanen i Haslev. Peder bygger og Karin designer, Mia træner. og så er der selvfølgelig en stald med ca 15 heste der skal passes. En sjælden gang imellem dukker der også et føl op på gården. 2018 ventes der føl to trakhener føl, avlen er til eget brug og vi har flere gange været eldige at have gen avl med helt fremme på de internationale baner. Ambitionerne er altid høje uanset hvad vi beskæftiger os med, men det SKAL være sjovt.

TEAM

Uden et godt team omkring dig, er der ingen success . . .
Uploaded image

Mia Hastrup

Militaryrytter og “chef” for Hastrup Eventing. Træner og underviser på alle niveauer samt uddannelse af heste. Er herudover tilknyttet som træner for ponylandholdet siden 2013.
Mia har redet Military på eliteniveau siden 1999 – først på pony siden som junior, youngrider og senior. Hun er indehaver af 7 mesterskabstitler og flere internationale top placeringer. Udover en livslang erfaring indenfor ridesporten har mia en Bachelor i Idræt på Københavns Universitet, som hun overfører til ridesporten i den daglige træning af elite heste.
Uploaded image

Peder Hastrup

Far, Hestepasser, sponsor, Chauffør, byggemand-bob, terrænbygger, og meget mere.
Peder følger Mia ved næsten alle stævner, og har gjort det siden militarykarrieren tog fat i 1999. Civilt arbejder han som sælger i engrofirmet Sigma der sælger maling.
Uploaded image

Karin Semberlund

Mia’s mor, mentalcoach, dressurtræner og daglig sparringspartner.
Karin er medlem af militaryudvalget, overdommer, tidligere holdkaptajn for pony, junior og youngrider. Karin har selv redet military på CNC90 niveau og dressur på middelsværs niveau. Karin arbejder til daglig mentalcoach og dressurunderviser.
Uploaded image

Katrine Hastrup

Mia’s søster
Katrine rider dressur på PSG niveau. Som ponyrytter var hun meget lovende militaryrytter på Mia’s tidligere pony, men dressuren trak mere, og nu bruges terrænbanen mest, som afvekslende træning for hendes dressurhest.
Uploaded image

Lise

Mia’s 3. hånd i stalden, som hjælper med den daglige gang med alle hestene. Lise er selv en entusiastisk hobbyavler og har haft heste det meste af hendes liv.
Lise hjælper altid, når Mia er afsted til stævner, ude at undervise mv. Herudover står Lise for morgenfodring og er en undværlig del af teamet. Lise’s datter Mette er så godt som født og opvokset i stalden, og har med Mia’s guidance vundet flotte titler hjem og reprensenteret Danmark både både EM og NM som ponyrytter.

Testimonials